Multimediedesigner/grafiker søges

Lokation: Vester Nebel, Kolding
Opstart: Hurtigst muligt
Mulighed for fuldtid/deltid efter aftale

Er du en versatil og kreativ grafisk blæksprutte, der er i stand til at videreføre en rød tråd, er det måske dig vi leder efter.

Blandt arbejdsopgaverne vil du være med i videreudviklingen af nye produkter og designs, herunder til plakater, indbydelser mm samt fotografering af både produkt- samt lifestyle billeder til webshoppen og de sociale medier.

Din kreative værktøjskasse indeholder Adobe Photoshop, Illustrator samt InDesign, og du er også i stand til at sammensætte små videoer i Premiere el Rush.
Ydermere er du god til at fange den røde tråd og dermed sørge for at videreudviklingen af nye produkter er i tråd med den øvrige branding.
Kan du illustrere i hånden/digitalt er det kun et plus.

I særlig travle perioder hjælpes vi alle ad, og der vil også kunne indgå opgaver såsom pakning af webshop ordrer samt besvarelse af kundehenvendelser.

Sammen med et CV og ansøgning bedes du inkludere noget af dit arbejde i et portfolie. Ved større produktioner, hvor du har været en del af et team, beder vi dig kort beskrive hvilke dele af det præsenterede du har arbejdet med.
En bestemt uddannelsesretning er ikke et krav.

Stillingen kan besættes både som fuldtid eller deltid, så nævn meget gerne ønsket i din ansøgning.

PRIK & STREG er en lille virksomhed, hvor vi brænder for at bevare barndomsminderne på smukkeste vis med blandt andet barnets bog bøger, milepælskort, babyaftryk og fødselsplakater. Virksomheden er beliggende i Vester Nebel ved Kolding hvorfra arbejdet primært udføres.

Ansøgningen sendes til: ewa@prikogstreg.dk
Stillingen er opslået 20.9.21 og samtaler afholdes løbende